fbpx
Annonce

Eric García: '100% sikkert at jeg vender tilbage'

FCBARCELONA.DK - 29.03.24

 


Der er forlydender om, at den udlejede Eric García ikke indgår i planerne for næste sæson og derfor skal sælges, men forsvarsspillere slår fast i en kommentar, at han vender tilbage til klubben i den kommende sæson.

Det er radiostationen RAC1 der har bedt Eric García kommentere rygterne om en exit efter denne sæson, når lejeaftalen med Girona ophører.

'Jeg har kontrakt og skal derfor vende tilbage når sæsonen slutter. Hvad der er 100% sikkert er, at jeg vender tilbage til Barca. Når jeg så er der, må vi se hvad der sker' svarer forsvarsspilleren.

Artiklen fortsætter under annoncen


Han frygter ikke, at der er stor konkurrence om pladserne i den bagerste kæde. 'Konkurrencen gør alle bedre, men i sommer havde jeg brug for at komme væk og spille hver weekend og nyde det' fortsætter han.

'Når jeg kommer tilbage ved jeg, at der nogle centrale forsvarsspillere der gør det rigtig godt, men det gør jeg også, her hvor jeg er. Jeg ved hvad jeg kan byde på og hvem jeg er' lyder det selvsikkert fra catalaneren.

En af konkurrenterne til spilletiden er den 17-årige Pau Cubarsí. 'Han har været en overraskelse for alle. Jeg havde før set ham træne med os og så, at han havde noget specielt at byde på. Han leverer på et højt niveau, men man skal have tålmodighed med de unge spillere og ikke svine dem til, hvis ikke de gør det godt' afslutter García.

garcia11F

// Eric Garcia
.:FORSIDE:.